Stilarter

Vores hold

Vælg din dansestil

Hos DCT DANS kan du gå til mange dansestilarter, og vi ved at det kan være svært at vælge, specielt hvis man er ny i danseverdenen. Her på siden kan du læse mere om alle vores stilarter, og finde ud af hvad der passer bedst til dig eller dit barn.
Skulle du få valgt en forkert stilart, kan vi altid hjælpe dig med, at skifte hold.
Tøv ikke med at kontakte os på info@dctdans.dk, vi står altid klar til at hjælpe med at finde dét hold der passer jer bedst.

Hiphop dans

Hiphop

Hip hop timen er fyldt med attitude, seje trin og skarpe bevægelser.
Vi hører fed musik som eleverne kender, og her vil der blive arbejdet med dans i forskellige niveauer.

Disco dans

Disco

Disco er en energisk danseform, hvor der danses i højt tempo. Der danses til nutidens hurtige musik.
Disco giver sved på panden og et kæmpe smil på læben. I disco arbejder vi meget med akrobatik, spring og smidighed og disco er perfekt til eleven med lidt ekstra krudt i numsen.

Konkurrencehold

I sæson 25/26 kan du gå på flere forskellige konkurrencehold hos DCT DANS i både Hvidovre & Stenløse. Fællesnævneren for alle konkurrencehold er seriøsitet omkring dansen. Vi arbejder derfor intensivt med koreografi, selvtillid og attitude for at få det bedste frem i eleverne.
På vores konkurrencehold er det særligt vigtigt for os at eleverne mærker holdånden, og hvad det vil sige at være afhængig af hinanden på et hold.
Et konkurrencehold er sjovt, hårdt og ikke mindst udfordrende og utrolig givende for eleverne.

Du kan læse mere om vores konkurrencehold HER.

Showdans/MGP

Disse hold er for de yngre elever hos DCT DANS, hvor vi hører nutidig og ikke mindst børnevenlig musik som alle kan forstå.
Vi arbejder primært på at eleverne får en god musikforståelse og at alle har det sjovt imens de danser. På dette hold er der også plads til at forældre kan være i salen de første par gange, så børnene kan føle sig trygge, men timerne foregår primært uden forældre.

Hiphop konkurrencehold +31 år

Vi tilbyder et hiphop konkurrencehold for voksne kvinder, hvor der er fokus på både teknik, kreativitet og det fællesskab, der opstår gennem dansen.
Holdet er for dig, der gerne vil udfordre dig selv, udvikle din dansefærdigheder og være en del af et energisk og motiverende fællesskab, men som samtidig har plads til sjov og spas. Den perfekte blanding af humor og seriøsitet!

Girly hiphop

Girly er en stilart der kommer fra hip hop, men som fokuserer mere på de feminine trin.
Vi har fokus på girlpower og flotte bevægelser og hører musik fra kunstnere som f.eks. Beyonce, Rihanna, Ariana Grande og mange flere.
Vi vil arbejde meget med selvtillid og selvværd på dette hold.

Dans med mor/far

Dette hold er for de mindste elever som stadig har brug for at mor eller far er tæt på. Vi danser, synger og leger i 30 minutter, og lærer de mest basale ting indenfor motorik. Vi hører altid dansk børnemusik på dette hold, og forældre er velkomne til enten at danse med eller blot kigge på.

Performance class

Performance holdet er DCT’s opvisningshold, som optræder til diverse events.
Udover ugentlig træning, får holdet 1 x fotosession, 2 x koncept dansevideoer og et dansesæt til diverse optrædener.
Du kan læse mere om Performance holdet HER.

Showdans

Alle kan danse med på showdance, hvor tempoet både kan være hurtigt og langsomt. 
På showdance holdene danser vi til nutidig musik og humøret er altid højt. Vi har fokus på takter, koreografi og udstråling. På dette hold vil vi også arbejde med selvtillid. Showdans holdet er et af de mest populære, hvis man ikke har danset før.

Funky mama's (tidl. Hit Fit Dance)

Den ultimative dansetime for dig, der gerne vil danse, forbrænde og have det sjovt på samme tid!
Funky mama’s er ikke bare en almindelig dansetime.
Vi har skruet op for tempoet, det gode humør, og alle de største hits er med, så det er svært for både elever og instruktør ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højtalerne!

Pardans

Lær at danse med din partner!
Vi danser både standard- og latindanse, med fokus læring og at have det sjovt i et trygt og hyggeligt fællesskab på holdet.
Du kender måske pardans fra Vild med dans, hvor man ser de elegante standarddanse og de farverige latindanse. Vi tilbyder både nybegynder hold, for dem som gerne vil danse for sjov og få sig en god svingom med deres partner og hold for letøvede pardansere, som ønsker at dykke længere ned i pardans verdenen.

Moderne

I moderne dans fokuserer vi på historiefortælling gennem bløde, frie og tunge bevægelser, og modsat ballet, så handler stilarten om danserens individualitet og kreativitet. 
Moderne har oftest et stille tempo, og her vil eleverne blive udfordret og lære at udtrykke sig igennem dans.

Hatha yoga

Hatha yoga, der er den mest udbredte yogastilart i den vestlige verden. Den består af fysiske stillinger, åndedrætsøvelser og meditation. Modsat andre bevægelsesformer er fokus på processen og ikke resultatet.
Du vil blive guidet ind og ud af stillinger, som veksler mellem stræk, styrke og smidighed samt afspændings- og åndedrætsøvelser. Du får øget velvære gennem større kropsbevidsthed, bedre åndedrætsfunktion samt større smidighed, fleksibilitet og styrke i muskler og led. Mød op iført behageligt tøj – gerne i flere lag, så du kan tage tøj af/på alt efter, om du er aktiv eller ligger i afspænding.

Holdet er for begyndere og øvede, og du kan låne gratis måtter, tæpper og blokke af os.

Spring/Teknik/Smidighed

Dette hold er for dig der ønske at supplere din dansetræning med teknisk træning. Her laves der ikke koreografi, men øves i stedet på split, forskellige spring/drejninger, teknik indenfor diverse stilarter og kondition. Det oplagte hold, for vores konkurrencedansere eller dig der ønsker at blive endnu mere smidig.

Pop commercial

På pop commercial holdene arbejder vi med stilarterne hip hop, girly, showdans mm. 
Dette hold er derfor en perfekt mulighed for at afprøve flere forskellige stilarter på ét hold.
Der arbejdes med ansigtsudtryk, selvtillid og fede trin på pop commercial.

Girly hiphop +25 år

Dette hold er for voksne der vil dyrke motion på en sjov måde. Vi lover sved på panden, men garanterer også en dansetime fyldt med danseglæde og højt humør. Vi hører både nutidig musik og de bedste hits fra 80’erne og 90’erne og lærer koreografier med inspiration fra musikvideoer og de hotteste trin.

Yin yoga

Yin yoga er en langsom, statisk og meditativ yogaform, der komplementerer en travl hverdag og aktiv livsstil ved at invitere til ro og fordybelse.
I disse klasser bliver du guidet ind i stillinger, som holdes i 2-10 minutter. De lange, dybe og intense stræk stimulerer blodcirkulationen og hydrerer de dybere bindevæv. Kroppen afspændes, og åndedrættet falder til ro. Yin yoga giver optimale rammer for refleksion og for at være tilstede i nuet.
Yin yoga giver større mobilitet og velvære og har samtidig en stor effekt på sind, tanker og følelser. Mød op iført behageligt tøj. Medbring gerne en varm trøje, strømper og to tæpper.
Alle kan deltage i vores yin yoga workshops og events.

Pardans for børn

Lær at danse pardans!
Vi danser både standard- og latindanse – alt sammen i børnehøjde. I undervisningen lægger vi vægt på, at børnene har det sjovt, mens de lærer de grundlæggende trin og rytmer der er i pardans.
Dette er et begynderhold, og man behøver ikke at have en makker på forhånd for at starte.
Holdet undervises af Ida-Marie, som er en sød, empatisk og yderst vellidt instruktør. Ida-Marie underviser også vores voksenhold i pardans.

Ønsker du en gratis prøvetime,
inden du tilmelder dig?

Hos DCT DANS kan du altid få en gratis prøvetime, på alle vores hold. Vi anbefaler dog at melde sig ind på holdet, hvor de første 4 dansegange fungerer som “prøvegange”, hvor man kan afprøve dansen, og altid få refunderet det resterende kontingent, hvis man ønsker at udmelde sig.

Vores vision er at børn og unge i alle aldre skal have det sjovt til dans, og altid går fra dansetimen med et smil på læben.