Stilarter hos Dct Dans

DANS MED MOR/FAR:


Dette hold er for de mindste elever som stadig har brug for at mor eller far er tæt på. Vi danser, synger og leger i 30 minutter, og lærer de mest basale ting indenfor motorik. Vi hører altid dansk børnemusik på dette hold, og forældre er velkomne til enten at danse med, kigge på, eller sidde ude foran døren.

MGP:

 

MGP holdet er for de mindre elever hos Dct Dans, hvor vi hører nutidig og ikke mindst børnevenlig musik som alle kan forstå. Vi arbejder primært på at eleverne får en god musikforståelse og at alle har det sjovt imens de danser. På dette hold er der også plads til at forældre kan være i salen de første par gange, så børnene kan føle sig trygge.

SHOWDANCE:

 

Alle kan danse med på showdance, hvor tempoet både kan være hurtigt og langsomt. 

 

På showdance holdene danser vi til nutidig musik og humøret er altid højt.

Vi har fokus på takter, koreografi og udstråling. På dette hold vil vi også arbejde med selvtillid.

DISCO:

 

Disco er en energisk danseform, hvor der danses i højt tempo.

Der danses til nutidens hurtige musik.

 

Disco giver sved på panden og et kæmpe smil på læben. I disco arbejder vi meget med akrobatik, spring og smidighed og disco er perfekt til eleven med lidt ekstra krudt i numsen.

HIP HOP:

 

Hip hop timen er fyldt med attitude, seje trin og skarpe bevægelser.

Vi hører fed musik som eleverne kender, og her vil der blive arbejdet med dans i forskellige niveauer.

 

GIRLY:

 

Girly er en stilart der kommer fra hip hop, men som fokuserer mere på de feminine trin.

 

Vi har fokus på girlpower og flotte bevægelser og hører musik fra kunstnere som f.eks. Beyonce, Rihanna, Ariana Grande og mange flere.

Vi vil arbejde meget med selvtillid og selvværd på dette hold.

VOKSENDANS 25+:

 

Dette hold er for voksne der vil dyrke motion på en sjov måde.

Vi lover sved på panden, men garanterer også en dansetime fyldt med danseglæde og højt humør.

 

Vi hører både nutidig musik og de bedste hits fra 80'erne og 90'erne.


DCT DANS


Vores vision er at børn og unge i alle aldre skal have det sjovt til dans, og altid går fra dansetimen med et smil på læben.

Find os

Egedal Centret 85

3660 Stenløse

Gungehusskolen

Høvedstensvej 35

2650 Hvidovre

50932176

CVR-nr: 40397140

© Copyright. All Rights Reserved.