Betingelser

Kvittering

Efter betaling vil du modtage en bekræftelse på de hold som du har tilmeldt dig eller dit barn.

 

Det er vigtigt, at du gemmer denne bekræftelse til evt. senere brug



Betaling

Betalingen foregår via kortbetaling eller MobilePay. Kvitteringer for tilmelding, ændringer mv. fremsendes på mail, og bedes gemmes.


Betalingen foregår i danske kroner, beløbene er angivet med valutakoden DKK og ydelsen er momsfri. Priserne du ser på hjemmesiden, er derfor de gældende.

Betalingen skal senest være os i hænde 7 dage efter tilmeldingen.

Kontingentet er inkl. Koda & Gramex afgifter.

Kontingentet vil ikke blive nedsat ved senere opstart.


 

Nyhedsbreve

Du vil modtage nyhedsbreve via e-mail fra DCT DANS om arrangementer, vigtige informationer, mm. Dog højst 6 gange pr. sæson.

 


Udmeldelse

DCT DANS modtager kun skriftlig udmeldelse, og den skal senest være os i hænde d. 15. september. Det resterende kontigent vil herefter blive refunderet.  Det vil sige at dansekontigentet for dansesæsonen bliver tilbageført, minus den undervisning eleven har modtaget.


Hvis vi modtager din udmeldelse efter d. 15. september er du økonomisk bundet for resten af dansesæsonen, og skal derfor betale den resterende del af kontingentet, uanset om eleven møder til undervisning eller ej. 

Vi vil hurtigst muligt sende en slutopkrævning for det resterende beløb, som skal betales samlet. En evt. aftale om afdragsordning kan lade sig gøre.



Forbehold

DCT DANS tager forbehold for evt. trykfejl, prisændringer, mm.

 

Såfremt der imod forventning er tilmeldt under 8 elever på et hold - har danseskolen ikke pligt til at bevare holdet og kan derfor lukke det.

Man vil i stedet blive tilbudt et nyt hold.

Betaling for den resterende del af sæsonen vil naturligvis blive refunderet hurtigst muligt, hvis eleven ikke ønsker at fortsætte..

 

Foto og video

Ved indmeldelse giver du automatisk accept til vores betingelser. Dct Dans har derfor lov til at bruge foto og video af dit barn til reklamebrug på sociale medier som f.eks. Facebook, Instagram, reklamer, hjemmeside, flyers, mm. Kontakt info@dctdans.dk for yderligere spørgsmål.

 

Privatlivspolitik

Alle oplyste informationer om betaling sendes krypteret. Vi behandler alle personoplysninger 100% fortroligt, og i overensstemmelse med persondataloven. Personoplysninger (elevens navn, telefon nr. på forældre og e-mail) om elever/forældre hos Dct Dans behandles udelukkende til internt brug på danseskolen og videregives ikke til en eventuel tredjemand.

Personoplysninger opbevares i henhold til bogføringsloven i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som oplysningerne vedrører – herefter slettes de.

 

Fortrydelsesret

​Du kan efter forbrugeraftaleloven uden begrundelse fortryde den indgåede aftale inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har købt dit medlemskab hos Dct Dans.


Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du tager dit medlemskab i brug inden fortrydelsesfristen er udløbet.


Ønsker du at fortryde aftalen, skal du underrette os om, at du har fortrudt aftalen. Du kan fortryde den indgåede aftale ved at fremsende en mail til info@dctdans.dk og oplyse, at du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse, inden fristen er udløbet.


Hvis du gør brug af din fortrydelsesret, refunderer vi din betaling. Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om, at du vil fortryde den indgåede aftale.



Ulykker

Dct Dans skal og kan ikke holdes til ansvar hvis eleven kommer til skade.

Vi har altid isposer liggende, og vil gøre vores bedste for at behandle en evt. skade hurtigt og med omhu.







DCT DANS


Vores vision er at børn og unge i alle aldre skal have det sjovt til dans, og altid går fra dansetimen med et smil på læben.

Find os

Egedal Centret 85

3660 Stenløse

Gungehusskolen

Høvedstensvej 35

2650 Hvidovre

50932176

CVR-nr: 40397140

© Copyright. All Rights Reserved.